Skal man have styr på sprog og grammatik, er ordklasserne et godt sted at starte.
Viden om ordklasser er nemlig helt fundamental i forhold til at forstå grammatik, som er en forudsætning for at kunne skrive og tale korrekt.
Kendskab til de forskellige ordklassers bøjning hjælper dig eksempelvis med at stave korrekt.
Faktisk er der flere fordele ved at have styr på ordklasser og grammatik.
Du bliver ikke kun bedre til at kommunikere korrekt på dit modersmål, men også på fremmedsprog.
Faktisk er det nemmere at lære et fremmedsprog, hvis du har styr på dit eget sprogs grundlæggende grammatik herunder ordklasser.
Selvom sprog kan synes vidt forskellige, er der nemlig mange ligheder på tværs af forskellige grammatikker – særligt hvis sprogene tilhører samme sprogfamilie, som det er tilfældet med dansk, engelsk og tysk.
Som du kan høre, er der mange gode grunde til at dykke lidt ned i dansk grammatik – i denne omgang vil vi dykke ned i ordklasserne.
Først skal de hårde facts på plads: Hvad er en ordklasse, og hvor mange findes der?
En ordklasse er en lingvistisk kategori af ord, som deler en række fælles karakteristika herunder betydning, grammatisk funktion og bøjning.
Ikke alle sprog har præcis de samme ordklasser, men der er mange overlap.
På dansk findes der 11 ordklasser:
- Substantiver (navneord)
- Verber (udsagnsord)
- Adjektiver (tillægsord)
- Adverbier (biord)
- Pronomener (stedord)
- Præpositioner (forholdsord)
- Konjunktioner (bindeord)
- Artikler (kendeord)
- Interjektioner (udråbsord)
- Numeralier (talord)
- Lydord
Nogle af disse ordklasser er åbne, mens andre er lukkede.
En åben ordklasse er en ordklasse, hvor der hele tiden tilføjes nye ord til ordklassen.
Åbne ordklasser er substantiver (navneord), verber (udsagnsord), adjektiver (tillægsord) og adverbier (biord).
Eksempler på nye ord, som er blevet tilføjet til ordklassen substantiver (navneord) er de engelske låneord computer, job og weekend, samt ordene nice, smart og cool, som er blevet tilføjet til ordklassen adjektiver (tillægsord).
En lukket ordklasse er derimod en ordklasse, hvor der aldrig eller meget sjældent tilføjes nye ord.
Lukkede ordklasser er artikler (kendeord), pronomener (stedord), præpositioner (forholdsord) og konjunktioner (bindeord).
Vil du lære mere om de åbne ordklasser, adjektiver (tillægsord) og adverbier (biord), kan du læse med her.
Alternativt kan du få hjælp til sprog og grammatik gennem Korrektur og Opgavesparring ved at:
KONTAKTE MARTIN
- Du kan altid kontakte Martin på 7199 8084
eller via Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..
Hvad er et tillægsord?
Et adjektiv (tillægsord) er et ord, som beskriver egenskaber eller relationer ved substantiver (navneord) og pronomener (stedord) dvs. personer, levende væsener, genstande og abstraktioner.Eksempel: En flot bluse.
Der findes grammatiske betegnelser på både dansk og latin. På dansk hedder det tillægsord og på latin hedder det adjektiver.
Fordi vi hos Studiekorrektur er sprognørder, ynder vi at bruge den latinske betegnelse.
For en god ordens skyld sætter vi dog den danske betegnelse i parentes – så skulle der ikke herske nogen tvivl om, hvad det er for en ordklasse, vi mener.
Et adjektiv (tillægsord) er et ord, som beskriver egenskaber eller relationer ved substantiver (navneord) og pronomener (stedord) dvs. personer, levende væsener, genstande og abstraktioner.
Adjektiver (tillægsord) har altså en beskrivende funktion.
Man kan huske dette ved, at adjektiver (tillægsord) lægger sig til disse ord – heraf betegnelsen tillægsord.
Vi kan ikke remse alle tillægsord op, da listen er meget lang.
I stedet kan vi komme med en række eksempler på forskellige tillægsord begyndende med forskellige bogstaver.
Forhåbentlig kan det give en klar idé om, hvad det er for en ordklasse, vi har med at gøre:
Tillægsord med i:
Ihærdig, imponerende, individuel, indviklet, interessant
Tillægsord med t:
Taknemmelig, tilfældig, tilpas, traditionel, tosset
Tillægsord med r:
Realistisk, retfærdig, rig, rolig, rørende
Tillægsord med s:
Sanselig, sej, selskabelig, skriftlig, småkedelig
Er du i tvivl om, hvorvidt et ord er et adjektiv (tillægsord) eller ej, kan du nemt tjekke det ved hjælp af en simpel test.
Testen går ud på at sætte det specifikke ord ind imellem en artikel (kendeord) og et substantiv (navneord).
Test med ordene nord og nordlig:
En nord placering (ikke et adjektiv (tillægsord))
En nordlig placering (et adjektiv (tillægsord))
Nord kan ikke stå mellem en og placering og er derfor ikke et adjektiv (tillægsord).
Nordlig kan til gengæld godt stå mellem en og placering og er derfor et adjektiv (tillægsord). Nordlig beskriver substantivets (navneordet) placering og specificerer, at der er tale om en placering, som enten er et sted mod nord, vendt mod nord eller har retning mod nord.
Sådan bøjes tillægsord
Før du kan sige, at du har helt styr på adjektiver (tillægsord), må du kende til deres bøjning.
Et adjektiv (tillægsord) bøjes altid efter det ord, som det lægger sig til.
Mere specifikt bøjes adjektiver (tillægsord) efter køn, tal og bestemthed.
Med køn menes, hvorvidt ordet tilhører intetkøn eller fælleskøn, med tal, hvorvidt der er tale om et ord i ental eller flertal, og med bestemthed, hvorvidt ordet står i ubestemt eller bestemt form.
Nedenunder er nogle eksempler, som forhåbentlig gør det helt klart, hvordan adjektiver (tillægsord) bøjes.
Køn:
En smuk halskæde (halskæde er fælleskøn)
Et smukt hus (hus er intetkøn)
Tal:
Et smukt hus (hus er ental)
Flere smukke huse (huse er flertal)
Bestemthed:
Et smukt hus (hus er ubestemt)
Det smukke hus (hus er bestemt)
Som eksemplerne viser, skal der nogle gange endelsen -t på adjektiver (tillægsord).
Det skal der helt præcist, når adjektivet (tillægsordet) beskriver et substantiv (navneord), som tilhører intetkøn, dvs. ord hvor der kan sættes et foran.
Eksempler på substantiver (navneord) af intetkøn er: et hår, et tag, et sted, et toilet, et fænomen, et projekt, et spørgsmål, et år, et lån, et kort.
Adjektiver (tillægsord) kan både stå foran substantiver (navneord) og pronomener (stedord), men også efter disse ord.
Eksempel:
Skoven er grøn.
Vejret er skønt.
Adjektiver (tillægsord) bøjes ikke kun efter køn, tal og bestemthed, men kan også gradbøjes, dvs. så de beskriver forskellige grader, som er sammenlignelige.
Adjektiver kan bøjes i tre grader: positiv (grundform), komparativ (højere grad) og superlativ (højeste grad).
Eksempel:
Sød (positiv), sødere (komparativ), sødest (superlativ).
Mange adjektiver (tillægsord) får ikke endelserne -ere i komparativ og -est eller -st i superlativ, men gradbøjes i stedet ved brug af ordene mere og mest.
Eksempel:
Spændende (positiv), mere spændende (komparativ), mest spændende (superlativ).
Der findes et par huskeregler, som kan gøre det nemmere at finde ud af, hvornår et adjektiv (tillægsord) gradbøjes med mere og mest.
Disse adjektiver (tillægsord) bøjes altid med mere og mest:
- Adjektiver (tillægsord) som slutter med -e f.eks. stille
- Adjektiver (tillægsord) som kommer af verber: f.eks. irriterende, optaget, henrykt
- Sammensatte adjektiver (tillægsord) f.eks. lynhurtig, gudesmuk og børnevenlig
Endelig findes der en lille gruppe af uregelmæssige adjektiver (tillægsord), som enten skifter vokal eller form ved gradbøjning. Det gælder disse ord:
- Lang, længere, længst (skifter vokal)
- Stor, større, størst (skifter vokal)
- Ung, yngre, yngst (skifter vokal)
- Gammel, ældre, ældst (skifter form)
- Lille, mindre, mindst (skifter form)
- God, bedre, bedst (skifter form)
Adjektiver og adverbier
Mange forveksler adjektiver (tillægsord) og adverbier (biord).
Det er der ikke noget at sige til, da ordklasserne minder lidt om hinanden.
Men der er vigtige og afgørende forskelle på de to ordklasser.
Mens adjektiver (tillægsord) beskriver substantiver (navneord) og pronomener (stedord), beskriver adverbier (biord) nemlig verber (udsagnsord), adjektiver (tillægsord), andre adverbier (biord), dele af eller hele sætninger.
Adverbier (biord) er derfor en noget mere broget ordklasse end adjektiver (tillægsord).
For at gøre det mere overskueligt inddeles adverbier (biord) i nogle underklasser.
Først og fremmest skelnes der mellem rene adverbier (biord) og adverbier (biord), der er afledt fra adjektiver (tillægsord) – også kaldte afledte adverbier (biord).
Eksempler på rene adverbier (biord) er: sandsynligvis, endelig, måske, aldrig og desværre.
Eksempler på afledte adverbier (biord) er: smukt, tålmodigt, hurtigt, nemt og slemt.
De afledte adverbier (biord) er altså dannet på baggrund af et adjektiv (tillægsord), hvor der er tilføjet et -t som endelse.
Selvsamme ord kan derfor fungere som både et adjektiv (tillægsord) og et adverbium (biord) i forskellige sætninger.
Eksempel:
- Det er et nemt arbejde (adjektiv)
- At arbejde er nemt (adverbium)
T-problemer
Måske har du hørt det før, måske har du ikke – men t-problemer er en reel ting.
Og måske du endda selv er stødt på t-problemer uden at være klar over det.
T-problemer dækker over det faktum, at mange har problemer med at se, hvornår der skal -t på slutningen af adjektiver (tillægsord) og adverbier (biord).
Ved adjektiver (tillægsord) gælder det som sagt, at hvis substantivet (navneordet) er af intetkøn, skal der tilføjes et -t på adjektivet (tillægsordet).
Ved adverbier (biord) er det en anelse mere kompliceret.
Der er dog et par huskeregler, som kan gøre det nemmere at træffe det rigtige valg mellem tilføjelse af t og undladelse aft, næste gang tvivlen opstår.
Afledte adverbier (biord) med endelsen -ig, -lig og -vis, som er mådesadverbier og betegner den måde, noget foregår eller forholder sig til noget på, skal altid have endelsen -t:
Eksempler:
- De gik langsomt
- Hun skriver meget personligt
- Det er tydeligt at se
Der findes også andre typer af afledte adverbier (biord) med de tilsvarende endelser -ig, -lig og -vis, hvor det er valgfrit, hvorvidt der skal tilføjes endelsen -t eller ej.
Det gælder gradsadverbier, tidsadverbier, stedsadverbier og holdningsadverbier.
Gradsadverbier betegner graden af det efterfølgende ord, mens tids-, steds- og holdningsadverbier siger noget om henholdsvis tid, sted og holdning.
Hjælp til Grammatik
Om det er adjektiver (tillægsord), adverbier (biord), bøjning, stavning eller noget helt femte, som driller, er vi altid klar til at hjælpe med grammatikproblemer hos Studiekorrektur.
Overlader du din opgave til os, kommer den i trygge hænder hos én af vores kyndige korrekturlæsere.
Uanset hvad dit behov er, har vi helt sikkert noget, som passer til dig.
Vi tilbyder forskellige former for korrektur på både dansk og engelsk samt Opgavesparring.
Grammatisk korrekt sprog i studieopgaver
At skrive grammatisk korrekt er ikke lige vigtigt i alle kontekster, da der hersker forskellige sprognormer i forskellige sprogkontekster.Derfor er der andre sprognormer for, hvordan man skriver på sociale medier, hvor for eksempel substantivet (grundleddet) kan udledes i sætninger.
- Et eksempel herpå er: ”Har haft en dejlig dag sammen med…” i stedet for ”Jeg har haft en dejlig dag sammen med…”.
Her forventes det, at du skriver grammatisk korrekt. Ikke kun det faglige indhold, men også selve formidlingen deraf dvs. sproget indgår i bedømmelsen af opgaven.
Sproglige og grammatiske fejl sender et signal til lærer og censor om sjusk og trækker ned i bedømmelsen.
Det kan i sidste ende være afgørende for, hvilken karakter du får. Derfor kan det godt svare sig at bruge tid på grammatik og korrektur.
Nogle gange kan det dog være svært at få øje på egne sproglige og grammatiske fejl, og derfor kan det være en stor hjælp at få andre til læse korrektur på sin opgave.
- Hos Studiekorrektur.dk tilbyder vi derfor gerne vores hjælp.
Priser og bestilling af korrekturlæsning
-
Standardkorrektur
pr.29 95
normalside- Strømlinet stavning
- Korrekt kommatering
- Grundigt grammatik-tjek
- Konsekvens i sprogbrug
- Support
- Pris: kun 29,95 DKK
pr. normalside a 2.400 tegn
(inkl. mellemrum).
-
Premiumkorrektur
pr.34 95
normalside- Alt fra Standardkorrektur
- Sproglig opjustering
- Kommentarer til formuleringer
- Referencetjek
- Skriftlig feedback
- Support
-
Pris: kun 34,95 DKK
pr. normalside a 2.400 tegn
(inkl. mellemrum).
