Hvad er aktive og passive verber?
På dansk har vi to typer verber, nemlig de aktive og de passive verber. De aktive verber bruger vi hele tiden, når vi kommunikerer, det er de almindelige verber. De passive verber bruger vi ikke så ofte.
De aktive verber bruger vi hele tiden, når vi kommunikerer, det er de almindelige verber. De passive verber bruger vi ikke så ofte. Særligt ikke, når vi skriver.
Eksempler på aktive verber:
Du synger (nutid)
Du sang (datid)
Du har sunget (førnutid)
Du havde sunget (førdatid)
Syng (bydemåde)
At synge (navnemåde)
Eksempler på passive verber:
Isen spises, s-passiv nutid
Isen spistes, s-passiv datid
Isen bliver spist, blive passiv nutid
Isen blev spist, blive passiv nutid.
Det vil sige, at der findes to passivformer. Den ene er, når udsagnsleddet i en sætning ender på s, og den anden er, når verbet omskrives med blive. (Han respekteres. Han bliver respekteret)
Lad os se nærmere på de to former:
Aktive sætninger
I en aktiv sætning er det grundleddet, der handler. Man siger, sætningen er aktiv, fordi vi ved, hvem der handler.
Sygeplejersken giver medicinen.
Lektoren underviser de studerende.
Søsteren passer barnet.
Passive sætninger
I passive sætninger er det ikke grundleddet, der handler. I passivform lyder de ovenstående sætninger:
Medicinen gives af sygeplejersken. Her er medicinen grundled, men det er ikke den, der handler. Gives er udsagnsleddet i passiv form.
De studerende undervises af lektoren. Det er ikke grundleddet, de studerende, der handler.
Barnet bliver passet af søsteren. Eller: Barnet passes af søsteren. Det er ikke grundleddet, der handler. En passiv sætning kan også være: Barnet bliver passet. Altså en sætning, hvor vi ikke ved, hvem der handler.
Grundleddet kan svare til objektet i en aktiv sætning. For eksempel Bogen læses af Mette. Her er bogen grundled, men det er ikke bogen, der handler. Mette er objektet.
Du kan kende en passiv sætning på følgende:
- Det er ikke grundleddet, der handler.
Sætningen siger noget om, hvem der sker noget for (barnet passes). - Grundleddet kan svare til objektet i en aktiv sætning. Hvis vi tager sætningen: ’Hunden blev luftet af naboen’, og gør den aktiv, så vil det lyde: Naboen lufter hunden, og her er naboen så grundleddet, men i den passive sætning er naboen objektet.
- En passiv sætning kan sige noget om, hvem der gør noget for eller med det passive subjekt. For eksempel: Barnet passes af søsteren.
Hvornår bruger vi de passive former?
Vi bruger de passive former i instruktioner, procedurer, retningslinjer, regler og madopskrifter.
De kan også bruges i overskrifter og annoncer.
Instruktioner: De to plader samles på midten.
Procedurer: De bliver indkaldt til undersøgelsen om en uge. Overtrædelse straffes med bøde.
Madopskrifter: Frugten skylles og skæres i mindre stykker.
Overskrifter: Mange testes for corona.
Annonce: Møbler sælges.
Passivformer bruger vi, når det vigtige er, at det sker, og ikke, hvem der gør det.
Problemet med passiv
S-passiv har bredt sig til mange andre situationer, hvor det kan være et problem, at vi ikke kan se, hvem det er, der handler. Passivformer skaber også en distance til læseren, og det kan gøre teksten unødvendigt knudret. Derfor er det en god ide, at du er opmærksom på, hvornår og hvordan du bruger passivformerne. Generelt forstår dine læsere lettere et sprog med aktive sætninger.
Se eksemplerne:
Der foretages en udredning af sygdommen. Vi udreder din sygdom.
Det blev besluttet. Vi besluttede det.
Du bedes underskrive. Vi beder dig underskrive.
Se også afsnittet om verbalsubstantiver (navneord, der indeholder et verbum). De kan også gøre din tekst unødigt tung.
Hvad med mere SKRIVEHJÆLP?
