Substantiver - navneord

Ordklassen substantiver, på dansk navneord, betegner levende væsener, ting, begreber og navne.

Hvad er navneord?

Uddrag af H.C. Andersens Snedronningen:

Det var udmærket morsomt, sagde ”Djævelen”. Gik der nu en god, from tanke gennem et menneske, da kom der et grin i spejlet, så trolddjævelen måtte le ad sin kunstige opfindelse. Alle de som gik i trolde-skole, for han holdt trolde-skole, de fortalte rundt om, at der var sket et mirakel; nu kunne man først se, mente de, hvorledes verden og menneskene rigtigt så ud.

Som det fremgår af teksten, er substantiver ord, der beskriver:

- ting: spejl, opfindelse, trolde-skole, verden
- levende væsner: menneske, trolddjævelen,
- begreber: tanke, mirakel.

Andre eksempler på substantiver / navneord:

- ting: hus, opgave, have, universitet, bil, brød, æble
- levende væsner (også fiktive): feer, hekse, sygeplejersker, børn, patienter, ældre
- begreber: smerte, tro, håb og kærlighed, mod, livslyst, træthed, sult, frygt, glæde.

Substantiv kommer af det latinske nomen substantivum, og det betyder navn, der betegner en substans. Altså er et substantiv noget, der har en substans. Noget du kan røre, føle eller noget, der sætter en stemning.

Appellativer/ properier
Subjektiver kan også deles ind i appellativer/ fællesnavne og properier/ egennavne. I teksten fra Snedronningen er alle substantiverne appellativer, bortset fra ”Dævelen”, som er et properie.

Andre properier/ egennavne kan være: Ole, København, Danmarks Radio, Føtex, Gudenåen, Ludvig Holberg.
Det vil sige betegnelsen for en unik person eller et bestemt sted. Egennavne skrives med stort begyndelsesbogstav.

Substantiver kan også afgøre, om den ting, der tales om, er ny for modtageren elle ej.

Der er et brev på skrivebordet.                                     Brevet er på skrivebordet.

I det første eksempel er brevet ny viden for modtageren, hvilket det ikke er i det andet eksempel.

Bøjning af substantiver
1.Fælleskøn og intet køn
2.Ental/flertal
3. Ejefald

1. Fælleskøn og intetkøn
Alle substantiver har et køn. Enten er det fælleskønsord, som man kan sætte ’en’ foran, eller intetkøn, som man kan sætte ’et’ foran i ubestemt form, og ’en’ og ’et’ bagefter ordet i bestemt form. De fleste substantiver er fælleskøn.

En bog           Bogen           En flyvemaskine                 Flyvemaskinen
Et hæfte        Hæftet          Et fly                                   Flyet

Sætter man et tillægsord ind i sætningerne, retter deres bøjning sig efter substantivets køn.

En stor bog.                        En rød flyvemaskine

Et stort hæfte.                    Et rødt fly.

2. Ental/flertal
Substantiver bøjes også i ental/ flertal, singularis og pluralis.
Ved intetkøn, ord med ’et’ foran, laves der flertal ved at føje et -e til i ubestemt form og -ene i bestemt form.
Ved fælleskøn, ord med ’en’ foran, føjes et -r til i ubestemt form og -rne føjes til i bestemt form.

Et bord          flere bord+e alle bord+ene

Et gode         flere gode+r  alle gode+rne

Ved fælleskøn, ord med en foran, laves der flertal ved at sætte -er på substantivet i ubestemt form og -erne i bestemt form.

en lejlighed   alle lejlighederne
en fest           alle festerne
en højtid       alle højtiderne

En del substantiver hedder det samme i ental og ubestemt flertal:
en mus, flere mus, (alle musene)
en sko, flere sko, (alle skoene)
et flag, flere flag, (alle flagene)

3. Genitiv/ ejefald
Genitiv/ ejefald skabes ved at sætte -s efter substantivet.
Fælleskøn: dansen-s           bilen+s          sandheden+s

De arbejder i sandhedens tjeneste.        

Intetkøn: vidnet+s              huset+s         skibet+s

Til England er skibets rute altid den samme.

Sætningsdannelse/ syntaks
I sætninger knytter substantivet sig til verbet/udsagnsleddet og kan enten stå som subjekt, objekt, eller adverbial.
Subjekt/grundled: Befolkningen raser over forholdene.

Objekt/genstandsled: De beundrede roserne.

Adverbial/biord: Lejerturen strækker sig over en uge.

Info om navneord
Substantiverne er den største af alle ordklasser og udgør størstedelen af ordene i Retskrivningsordbogen.

I en tekst er hvert substantiv et billede, som læseren skal kunne se for sig for at forstå teksten. Det er grunden til at en tekst med mange substantiver kan være lidt tung at læse. Se evt. teksteksemplet i starten af dette blogindlæg igen.

Et spørgsmål: Er du til mere SKRIVEHJÆLP?