Hvad er uregelmæssige verber?

De regelmæssige verber får en endelse på, når de bøjes, det gør de uregelmæssige verber ikke.

Eksempel på uregelmæssige verber: at bedrage (bedrog i datid), at flyve (fløj i datid).
Eksempel på regelmæssige verber: at cykle (cyklede i datid), at købe (købte i datid)

 
Regelmæssige og uregelmæssige verber / verbum

Regelmæssige verber kan inddeles i to grupper alt efter de endelser, som verbet tilføjes, når det bøjes. De kaldes regelmæssige, fordi de i datid altid får en endelse.

På dansk hedder verber udsagnsord.

Det er ord, der viser en handling, som substantivet/ navneordet gør.

Peter løber på plænen og hopper og danser.

Regelmæssige verber gruppe 1 ender på -e (de) i datid

Regelmæssige verber gruppe 2 ender på -te i datid

Gruppe 3 indeholder de uregelmæssige verber, som bøjes uden at få en endelse.

Langt de fleste verber findes i gruppe 1, og cirka 135 verber findes i gruppe to.

I gruppe 3 er der cirka 120 uregelmæssige verber, som vi ser nærmere på i det følgende.

Uregelmæssige verber / verbum

Det er med de uregelmæssige verber, der især forekommer fejl i udtale eller skrivemåde, netop fordi det kan være svært at gennemskue, hvad den rette endelse er.
F.eks. Hun bedte om at komme først i køen. (Korrekt: bad)

Der er ikke rigtig nogen huskeregel eller andre fif på dette område, så du får en liste her over en række af de uregelmæssige verber, som du kan vende tilbage til, hvis du får brug for det.

De uregelmæssige verber kaldes også for de stærke verber, modsat de regelmæssige verber,
der kaldes de svage verber.

Som navnet antyder, og som du kan se af listen, så hersker uregelmæssigheden, når det gælder disse verber.

Det bedste råd er derfor, hvis du er i tvivl: find listen her, eller slå det enkelte verbum op i Retskrivningsordbogen.