Metode eller teori?
Det er ikke alle, der har helt styr på, hvad forskellen mellem de to egentlig er.
Hvis du ligesom så mange andre også er lidt usikker på, hvad metode er for en størrelse, så læs med herunder.
Metode og teori bliver tit forvekslet med hinanden, og det er der faktisk en god grund til.
Sammen med empiri udgør de nemlig kernen i din opgave: opgavens hvad, hvordan og vinkel (link til hjælpeartikel om empiri og teori). Men det er vigtigt at huske, at metode og teori ikke er det samme. De har hver deres funktion i en akademisk opgave.
Kort sagt er metoden opgavens hvordan. Det er dit valg af metode, der muliggør indsamlingen af empiri og bestemmer, hvordan du vil indsamle det, samt hvordan du vil analysere det.
Metoden sikrer, at din undersøgelse kan gentages
En videnskabelig metode er en systematisk fremgangsmåde for, hvordan du udfører din undersøgelse.
Det væsentlige for en videnskabelig metode er, at en anden forsker skal kunne gentage din undersøgelse ud fra dine beskrevne præmisser og nå frem til samme resultat som dig.
Du kan se det som en trin-for-trin-guide til, hvordan du kom frem til dine resultater.
Dit fags værktøjskasse
Metoder skal ofte placeres i og begrundes ud fra den videnskabsteoretiske ramme, som din opgave skrives i.
Der findes både almene metoder (= brugt i mange fag) og specifikke faglige metoder.
At studere et fag er blandt andet at sætte sig ind i, hvilke metoder der bruges på netop dit studie, og hvad de kan bruges til – og i hvilke situationer.
Med andre ord, hvilke resultater de kan frembringe.
Du kan også basere metoden på en teori fra dig fag.
En teori kan ofte brydes ned i hovedelementer (begreber), og deres indbyrdes sammenhæng kan tilsammen danne en procedure eller rækkefølge, som du kan bruge som metode, fx ved analyse eller karakteristik.
Når du skriver en selvstændig akademisk opgave, skal du udvælge teori og metoder fra dit fags ”værktøjskasse” baseret på, hvilken teori(er) og metode(r), du mener, bedst vil kunne være med til at besvare din problemformulering.
Dit fags metoder er redskaber til at udføre konkrete opgaver i alle dele af faserne i di undersøgelse:
- At indsamle informationer
- At analysere og faglig beskrivelse af informationerne
- At fortolke resultaterne
- At vurdere fortolkningen
- At handle fagligt ud fra.
Eksempler på metoder:
- Tests
- Litterære analysemetoder
- Arkæologiske metoder
- Kildekritiske metoder
- Argumentationsanalysemetoder
- Fejlfindingsmetoder, ’udelukkelsesmetoder’
- Interviewmetoder og skemametoder
- Kvalitativ og kvantitativ metode
- Konstruktions-, design-, behandlings-, pleje- og undervisningsmetoder
Metodeafsnit
Dit metodeafsnit skal som oftest placeres i starten af opgaven.
Hvis du har et afsnit med empiri, er det oplagt at lade metodeafsnittet komme efter det.
Når du har valgt de(n) metode(r), du vil bruge i din opgave, kan det være en god idé at skrive et udkast til et metodeafsnit, hvor du forklarer, hvordan du vil bruge de(n) valgte metode(r) i din sammenhæng.
Her skal du beskrive den enkelte metode og komme ind på, hvorfor du har valgt netop de(n) metode(r) set ud fra dit materiale, problemformulering, tid, ressourcer osv.
Det giver dig nemlig mulighed for at understrege, hvordan du bringer din faglighed i spil i dit valg af metode.
Hvis du har valgt flere metoder, skal du også komme ind på, hvordan de forskellige metoder forholder sig til hinanden: supplerer de hinanden, hvorfor er det nødvendigt med flere end én osv.
Metodediskussion
Et af de vigtigste elementer i din opgave, når du har gjort brug af metoder til at håndtere din empiri, er metodekritik eller metodediskussion.
Formålet med at diskutere og vurdere din brug af metode er ikke at hagle din undersøgelse ned.
Det er derimod at vise, at du selvstændigt og med blik for muligheder og begrænsninger tager stilling til, hvordan metoden eller metoderne fungerede i denne specifikke sammenhæng.
Det vil sige, at ud ud fra din egen problemformulering skal vurdere, om de faglige redskaber, du havde valgt, kunne bruges i denne sammenhæng, eller om de eventuelt skal justeres eller udbygges.
Konkret i en metodediskussion eller -kritik skal du tage stilling til:
- Hvad metodens resultater kan bruges set i forhold til din problemformulering, formålet med undersøgelsen, empirien og konteksten
- Metodens begrænsninger og konsekvenserne heraf
- De resultater du har opnået med metoden
- Metodens styrker.
Vi håber meget på, at ovenstående skriv om metode kan være med til at gøre livet som opgaveskriver lidt lettere og forhåbentlig også sjovere.
