Den skal altid være med i skriftlige opgaver, men hvordan skal den forstås?
Læs videre her og forstå, hvad en problemstilling er, og ikke mindst, hvordan man laver en god problemstilling, og hvordan man bedst besvarer den.
Akademisk hjælp
Hvad er en problemstilling?
Du har sikkert prøvet at skulle skrive en opgave og hertil enten få udleveret en såkaldt problemstilling eller selv skulle lave én.Begrebet kan forvirre, fordi der ikke altid synes at være et decideret problem, sådan som vi forstår ”et problem” i vores hverdagssprog.
En problemstilling skal grundlæggende forstås som det spørgsmål, man skal besvare i sin opgave.
I de fleste typer opgaver skal en problemformulering besvares gennem en redegørelse for et fænomen, en analyse ud fra noget data og en diskussion af de fremfundne resultater.
Nogle gange vil man også få nogle underspørgsmål til sin problemstilling, som understøtter de forskellige taksonomiske niveauer, altså redegørelse, analyse og diskussion.
Hvis man selv skal formulere sin problemstilling, så kan det være en god ide at lave nogle underspørgsmål til sig selv, sådan at man hele tiden ved, hvordan man vil besvare spørgsmålet i problemstillingen.
Problemstillingen er vigtig for din opgave, fordi det er den, som skal sikre, at der er et klart fokus i opgaven.
Derfor skal man hele tiden holde sig problemstillingen for øje, når man skriver sin opgave.
Det er ikke så godt, hvis din opgave slet ikke svarer på det spørgsmål, problemstillingen stiller.
Hvordan besvarer man en problemformulering/problemstilling?
Som udgangspunkt skal problemstillingen stå allerede i indledningen (med mindre der står noget andet i den opgavebeskrivelse, du har fået).I indledningen skal du skrive en motivation for, hvorfor du synes lige netop denne problemstilling er vigtig!
En god huskeregel, når man skal skrive en længere opgave, er, at man skal kunne læse indledningen og konklusionen isoleret set og så forstå, hvad opgaven handler om, og hvad den har fundet frem til.
I indledningen skal problemformuleringen stå og typisk også en kort beskrivelse af, hvordan du vil besvare problemstillingen.
I konklusionen skal der stå, hvilke resultater du kom frem til ved at besvare problemstillingen på den måde, du lagde op til i indledningen.
Hvis du følger denne tommelfingerregel, er du sikker på, at du bevarer den røde tråd fra start til slut i din opgave!
Når du skal besvare din problemstilling, er det vigtigt at huske, at du både skal komme med en redegørelse for de relevante ting, der allerede vides forud for analysen.
Derefter skal analysen komme.
Analysen er den vigtigste del i opgaven, fordi det er der, du finder frem til de nye resultater, som skal bruges til at besvare problemstillingen.
I diskussionsdelen skal du stille dig kritisk over for din egen fremgangsmåde eller over for det materiale eller den metode, du har arbejdet med.
Det viser, at du kan reflektere nuanceret over din fremgangsmåde og dine resultater.
En længere opgave kan forstås som én lang, sammenhængende argumentation.
Du skal hele tiden sørge for, at der er sammenhæng i dine argumenter, og at dine argumenter underbygger din påstand (påstand forstået som de resultater, din konklusion peger på).
Som nævnt kan det være en god hjælp at lave nogle underspørgsmål, som alle kan være med til at besvare forskellige aspekter af selve problemstillingen.
Disse underspørgsmål kan du hele tiden orientere dig imod, så du sikrer, at du besvarer problemstillingen tilfredsstillende og nuanceret, og at der er sammenhæng i din overordnede argumentation.
Vi håber meget på, at ovenstående skriv om metode kan være med til at gøre livet som opgaveskriver lidt lettere og forhåbentlig også sjovere.
