Hvad er et forholdsord

Hvad er forholdsord?

Forholdsord beskriver, hvor noget (personer, ting, m.m.) er ift. noget andet.

Forholdsord fortæller primært noget om stedet: på, under, over, i, bag, foran, ved, til, hos, inden, langs, mellem, mod, før, fra, efter, blandt, ad/af osv. For eksempel: "Kvinden synger på scenen" eller "Solen skinner over huset"

Forholdsordet ’på’ angiver en position i forhold til ’scenen’.

Scenen er her navneordet, altså substantivet, som styrer forholdsordet.

Derfor kaldes navneordet i dette tilfælde også en ’styrelse’.

Det hænger sammen med, at forholdsord dårligt kan stå alene: ”Kvinden synger på.”

Nogle gange kan forholdsordet også stå efter det ord, der styrer forholdsordet.

I disse tilfælde kaldes de ’postpositioner’, hvor ’post’ betyder ’efter’, mens ’ponere’ som nævnt ovenfor stadig betyder ’at sætte’.

Et eksempel her kan være: ”Dagen igennem hørte de musik”.

’Igennem’ er her postpositionen/forholdsordet, der styres af ’dagen’.

De fortæller altså om forhold mellem to eller flere størrelser, og disse størrelser er gerne navneord, som på latin kaldes substantiver.

Forholdsord er en ubøjelig ordklasse, der på latin kaldes præpositioner.

Ordet præposition kommer fra latin, hvor ’præ’ betyder ’før’, mens ’ponere’ betyder ’at sætte’.

’At sætte før’ henviser til, at en præposition i langt de fleste tilfælde på dansk såvel som på andre sprog kommer før det ord, det styrer.

Tilbud på korrektur

Reserver tid

Når forholdsord bliver sjove

Vi indrømmer det gerne: Det er ikke alle, der kan se det sjove i grammatik, men det kan vi.

Det, der for eksempel er sjovt med forholdsord, er, at deres betydningsindhold først og fremmest er baseret på rumforestillinger.

Forholdsordenes betydning viser altså noget om, hvordan mennesker opfatter rummet/omgivelserne, de befinder sig i.

Forestil dig, at du står i en have, og at der i midten af haven står et æbletræ.

Din ven kommer ud og spørger dig, hvor fodbolden ligger.

Du siger, at den ligger ’foran æbletræet’, for bolden ligger mellem dig og æbletræet. Det interessante er her, at din ven står på den anden side af æbletræet, hvorfor bolden for hans vedkommende altså ligger ’bag æbletræet’ - ikke ’foran æbletræet’, som den jo gør det for dig.

Da et æbletræ ikke kan siges at have en særlig forside, bliver synsvinklen iagttagerens.

Et modsat eksempel er en stol, som godt kan siges at have en forside – her vil I begge være enige om, at bolden ligger bag stolen, hvis bolden umiddelbart ligger ud for ryglænet, uanset om I står på hver jeres side af stolen.

Et andet eksempel er forholdsordet på, som i langt de fleste tilfælde betyder, at noget har en position på oversiden af en genstand: ”Kniven ligger på bordet, og barnet leger på tæppet.”

I sætningen ”mariehønen sidder på fingeren” kan mariehønen godt sidde på undersiden af en finger, idet forholdsordets betydning her er udvidet til at angive ikke bare et underlag, men også en bærer.

Bor man i eller på Grønland?

En diskussion om forholdsord, du måske har hørt om før, er, hvordan præpositionen i anvendes, når der er tale om geografiske områder og særligt øer.

De fleste er enige om, at vi er mange, der bor ”i Danmark”, og at en del danskere bor ”på Sjælland og Fyn”, mens andre igen bor ”i Jylland”.

Hvad så med grønlændere, færinger og islændinge?

Bor de i eller på Grønland, Færøerne og Island?

Diskussionen her går på, at de fleste ville sige og skrive, at de forskellige befolkninger bor på Grønland, Færøerne og Island, da landende er øer, mens andre mener, at man bør vise respekt for befolkningerne og landende ved sprogligt at anerkende, at det er selvstændige nationer, hvorfor det bør artikuleres, at befolkningerne bor i Grønland, Færøerne og Island, ligesom så mange andre bor i deres respektive lande.

Du kan dog relativt hurtigt lægge låg på diskussionen ved at understrege, at Dansk Sprognævn anerkender begge præpositioner som korrekte i dette tilfælde.

Spørgsmålet er så, hvorfor de færreste ville sige, at der bor mennesker på New Zealand, men det er en anden diskussion.

Apropos ’lægge låg på diskussionen’ – har du så egentlig styr på forskellen mellem ligger og lægger?

**Hvad er forskellen på ligger eller lægger?**

Ligge bruges nemlig ofte sammen med forholdsordsforbindelser, da man ofte bruger ligge i forbindelse med et sted: ”Bolden ligger bag æbletræet”, ”Bent ligger på jorden”, ”hunden ligger foran pejsen”, ”nøglerne ligger under jakken”, og ”mælken ligger i køleskabet”.

Det er jo nemt nok sådan rent visuelt at se forskel på ligge og lægge, men der er ikke noget at sige til, hvis du er i tvivl om, hvornår de to udsagnsord praktisk skal anvendes.

Når vi i daglig tale bruger ligge og lægge, lyder de to ord nemlig næsten ens, uanset om du er i fx Nordjylland, på Fyn eller i København.

Selvom de lyder ens, er der alligevel ret stor betydningsmæssig forskel på de to ord, og der er heldigvis en ganske simpel huskeregel til at kende forskel på ordene: Ligge med i er statisk, hvilket vil sige, at der ikke er nogen bevægelse – ligesom i alle eksemplerne ovenfor.

Lægge med æ, derimod, er dynamisk.

Det vil sige, at der sker en bevægelse: ”Bent lægger sig på jorden”, ”Lise lægger bogen på bordet”, ”jeg lægger mælken i køleskabet”.

Lægge efterfølges altid af et genstandsled – i førnævnte tilfælde er det ”sig”, ”bogen” og ”mælken”, der er genstandsleddene.

Det samme gør sig gældende med bydeformerne/imperativformerne af ligge og lægge, som dermed bliver til lig (ikke at forveksle med den morbide betydning af ordet) og læg (her er der ikke tale om musklen på benet).

Du skal med andre ord lægge tryk på g’et i ordene, når du udtaler dem.

”Læg mærke til, at du..” eller ”læg den fra dig” beder dig mentalt om at flytte fokus eller fysisk at flytte noget – dermed er der en dynamik, ligesom når vi lægger hovedet i blød, når vi bliver stillet et svært spørgsmål.

Derimod har dine forældre formentligt sagt ”lig stille!” til dig, da de ville have dig til at sove, da du var helt lille.

Her krævede dine forældre en fortsat stilstand, så du kunne falde i søvn.

Endnu en huskeregel til at kende forskel på ligge og lægge

Synes du stadig, at det er svært at kende forskel, selvom du nu ved, at ligge er stilstand, mens lægge er dynamisk?

Så kan du også prøve at kende forskel på ordene ved at huske, at der er et æ i ordet bevægelse, mens der i ordet stille er et i.

Så selvom du korrekt ligger stille i sengen, så har du på et tidspunkt bevæget dig hen til sengen for at lægge dig i den.

Korrektur af specialer til en god pris

Reserver tid

Opgavesparring?

Det er en disciplin at skrive en god opgave.

Du skal vide, at vi også tilbyder hjælp med opgaven.

Vi vejleder i at skrive en god opgave.

Opgavesparring

**Studiekorrektur.dk sørger for, at dine forholdsord og ligger/lægger er, som de skal være**

Forholdsord er ikke nødvendigvis nemme.

Faktisk siges det, at den korrekte anvendelse af forholdsord er det, der kendetegner, om man mestrer et andet sprog end sit modersmål.

Det er for eksempel svært at vide, om vi bare direkte kan oversætte på til eksempelvis den engelske og tyske udgave af ordet, når vi på engelsk og tysk vil fortælle, at vi lægger noget på bordet.

Det er heller ikke altid, at ordene ligge og lægge sidder lige i skabet, når man skal skrive en opgave på 15-20 – eller måske flere – sider, når der samtidig skal fokuseres på alle opgavens delelementer.

Vi er her for at hjælpe.

Studiekorrektur.dk garanterer hurtig og fejlfri korrekturlæsning til studievenlige priser, og du slipper for at tænke på, om du nu kom til at skrive, at ”hønen ligger æg”, eller om dine præpositioner mangler eller er tvetydige eller forkerte i sin anvendelse, når du uploader din opgave til korrektur.

Akademisk hjælp

Særligt, hvis der nu også skal tages hensyn til, om adjektiverne er dovne?

Om et adjektiv er dovent, er en smagssag fra person til person, men det er ikke en smagssag, om man kan skrive ”den gamleste mand”, eller om man kan angive, at ”den ene er beskidtere end den anden”.

Og passer flamboyant egentlig ind i den sammenhæng, det er blevet brugt?

Vi er her for at hjælpe med at indramme en god opgave.

Studiekorrektur.dk garanterer hurtig og fejlfri korrekturlæsning til studievenlige priser, og du slipper for at tænke på, om du har brugt en forkert bøjning eller et ord, der ikke passer ind i sammenhængen, når du uploader din opgave ved aflevering.

Om Studiekorrektur

Korrektur hos Studiekorrektur

Vi vil her gerne gøre dig opmærksom på, at vi læser korrektur på alle former for studieopgaver.

Vi tilbyder ligeledes Opgavesparring på opgaver.

Alt sammen foretages af vores knalddygtige professionelle korrekturlæsere, der har flere års erfaring med at læse korrektur.

Spørgsmålet er:

Hvordan foregår korrekturlæsningen hos Studiekorrektur?

Du sender din opgave til os.
Korrekturlæseren tager fat og læser korrektur i Word.
- Vi står klar med en dansk korrekturlæser eller en engelsk korrekturlæser 🏴󠁧󠁢󠁥󠁮󠁧󠁿 🇩🇰
Vi leverer opgaven igen inden for 24-72 timer.
Du modtager 2 rettede versioner: en med og en uden korrektionstegn.

Prisen på korrekturlæsning er lav - startende fra 29 kr. pr. normalside.

Du kan vælge mellem Standardkorrektur og Premiumkorrektur.

Du kan altid kontakte Martin på 7199 8084
eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

Martin bestræber sig altid på at finde en korrekturlæser i staben hos Studiekorrektur, som har erfaring med at rette en opgave inden for dit felt.
Det skaber den bedst mulige og mest nuancerede korrekturlæsning, som typisk løfter opgaven det mere.

Mere om korrektur hos Studiekorrektur

Vi har med stor glæde og ildhu skrevet yderligere om det at få læst korrektur hos os i en række mere detaljerede artikler, som du muligvis vil kunne finde ganske anvendelige, når du ligesom mange andre studerende går efter at skrive en god opgave, som giver dig en god karakter.